Gennemføringer i dampspærren: kabler, spots, rør, loftlem og skorsten

Hvert gennembrud er et hul, du selv laver. Se hvordan kabler, spots, rør, loftlem, skorsten og ovenlys tætnes, med mål og kilde på hvert tal.

Selve fladen er den nemme del. Du ruller folien ud, lægger banerne 100 millimeter ind over hinanden, taper samlingen, og så er 90 procent af loftet færdigt på et par timer. Resten af dagen går med de tyve steder, hvor noget stikker igennem.

Det er også der, skaderne opstår. BYG-ERFA skriver i erfaringsbladet «Dampspærrer, monteringsdetaljer», at de fleste fugtproblemer i forbindelse med dampspærrer i tag og vægge i boliger skyldes enten dampspærrens placering, eller at dampspærren ikke er lufttæt, og at den manglende lufttæthed ofte skyldes uhensigtsmæssig projektering af samlings-, tilslutnings- og gennemføringsdetaljer.¹ Med andre ord: det er sjældent folien, der svigter. Det er de steder, hvor folien skulle slutte tæt om noget andet.

Her er hver enkelt gennemføring gennemgået for sig, med de mål og produkter, der står i anvisningerne. Selve fladen, altså overlæg, klammeafstand, tapebredde og temperatur, står på siden om montering af dampspærre på loftet. Vil du vide, hvad ordet dampspærre dækker, står forklaringen i Tagordbogens opslag om dampspærre.

Hvad har alle gennemføringer til fælles?

Fire ting går igen, uanset om det er et kabel, et rør, en skorsten eller en loftlem.

1. Der skal være fast underlag bag den klæbede samling. DAFA kræver, at samlinger, gennemføringer og tilslutninger udføres med fast underlag, for eksempel forskalling eller en 15 millimeter krydsfinerplade.² RAW skriver det samme: der skal dannes fast modhold af enten mere end 15 millimeter krydsfiner eller forskalling.³ En manchet, der er tapet på en folie, som hænger frit i luften, bliver trukket løs af den første ordentlige blæst mod huset.

2. Emnet skal være fastgjort, før du tætner. Røret, kablet, dåsen eller kanalen skal sidde fast i konstruktionen, så manchetten ikke senere bliver udsat for unødige belastninger.² Et kabel, nogen trækker i fra neden et halvt år senere, river tætningen op.

3. Folien må ikke rynke eller folde. Det står i næsten hver eneste af DAFAs montageafsnit.² En fold er en kanal, luften kan gå igennem, selv om tapen ser fin ud.

4. Brug præfabrikerede manchetter frem for at klippe selv. Bygningsreglementets eksempelsamling om energi gennemgår tre måder at tætne en gennemføring på: tape, en tilskåret gummiplade og en klæbemanchet med gummistuds. Om tapeløsningen står der, at metoden er besværlig og ikke kan anvendes, hvis røret ligger tæt på en væg. Om gummipladen står der, at metoden er brugbar, men at det er afgørende, at hullet skæres præcist. Om manchetten står der, at den er meget nem at montere, og at den findes til alle former for kabler og rør.⁴ DAFA går et skridt videre og forbyder at improvisere: der må ikke laves udskæringer for emner, der ikke er forstanset i kraven.²

BYG-ERFAs eget site membran-erfa.dk viser detaljerne som trin-for-trin-tegninger, der er frit tilgængelige, og de er de bedste illustrationer, der findes på dansk til det her arbejde.¹ De er linket ved hvert afsnit herunder.

Hvordan får du et kabel gennem dampspærren?

Helst slet ikke. Den billigste kabelgennemføring er den, du undgår, og det gør du ved at lægge dampspærren et stykke inde i isoleringen. Eksempelsamlingen skriver, at man kan begrænse antallet af gennembrydninger ved at placere dampspærren oppe i loftkonstruktionen, og at det samtidig gør det muligt at trække elinstallationerne inden for dampspærren.⁴ RAW angiver det samme og nævner, at både elkabler og eldåser kan monteres inden for folien, når den ligger inde i konstruktionen. Folien må dog højst ligge en tredjedel inde i isoleringslaget regnet fra den varme side.³

Skal kablet alligevel igennem, gælder følgende.

Etabler først det faste underlag af forskalling eller 15 millimeter krydsfiner. Fastgør kablet til konstruktionen. Tilskær derefter dampspærren, så kablet uhindret kan føres gennem den, uden at folien rynker eller folder.²

Kabelkraven vælges efter kablets diameter. DAFAs Hi-tack kabelkrave har forstansede markeringer: fire huller på Ø3 millimeter til kabler fra Ø7 til Ø10 millimeter, og to huller på Ø7 millimeter til kabler fra Ø10 til Ø22 millimeter.² RAW har tre kabelmanchetter: Mono til Ø6 til 12 millimeter, Duo til to kabler af Ø6 til 12 millimeter og Manchet 20 til Ø15 til 30 millimeter.³

Selve monteringen: fjern den udstansning, der passer, bryd aftrækspapiret på begge sider, og før kraven ind over kablet så tæt på dampspærren som muligt, inden du fjerner papiret helt. Fjern papiret, mens kraven i en glidende bevægelse presses helt tæt på folien.² Rækkefølgen er ikke pedantisk. Klæberen er kraftig, og får den først fat et forkert sted, kan den ikke flyttes.

Hvad gør du ved loftdåsen og lampeudtaget?

Loftdåsen er den gennemføring, folk oftest glemmer, og den er også den, der straffer hårdest, fordi den sidder præcis der, hvor den varme, fugtige luft fra badeværelset eller køkkenet står og presser opad.

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger nævner den udtrykkeligt. Tætheden mod indvendige skillevægge kan opnås ved at klemme dampspærren bag en skyggeliste med fugebånd eller fugemasse, men den løsning stiller krav om, at lampeudtagene er lufttætte.⁵ Vælger du den nemme afslutning ved skillevæggen, har du altså flyttet kravet over på loftdåserne.

Den rigtige løsning er en forfradåse inden for dampspærren. BYG-ERFAs detaljetegning for el-udtag viser en forfradåse, der monteres, uden at dampspærren gennembrydes, mens kablet bagved tætnes med tape eller en præfabrikeret manchet mod et fast underlag af 15 millimeter krydsfiner.⁶ Eksempelsamlingen beskriver den tilsvarende loftopbygning: nedefra to lag 13 millimeter gips, 25 millimeter spredt forskalling, dampspærre, og derover spærkonstruktionen med isolering. Så kan loftdåser og kabler ligge under folien, uden at den brydes.⁷

Skal dåsen igennem folien, er den rigtige størrelse afgørende. DAFAs kabelkrave har en udstansning på Ø55 millimeter, der passer til en Ø80 millimeter PL-loftdåse, og DAFA tilføjer, at den mest optimale tætning opnås i kombination med PL-dåser med gummipropper.² RAW løser samme opgave med rørmanchet 50 til Ø50 til 90 millimeter, også her med fast modhold af mere end 15 millimeter krydsfiner eller forskalling.³

Skal indbygningsspots gennem dampspærren?

Nej. Det er det klareste råd på hele siden, og det kommer fra BYG-ERFA selv.

Erfaringsbladet «Halogen- og LED-spots, undgå gennembrydning af dampspærre ved montering», ID (39) 14 12 11, indleder med, at det ved indbygning af halogen- og LED-spots i lette, isolerede tagkonstruktioner er vanskeligt at opnå den fornødne lufttæthed, hvis armaturet gennemtrænger dampspærren. Ved utilstrækkelig lufttæthed trænger fugtig rumluft ud i de koldere dele af tagkonstruktionen, med risiko for øget luftfugtighed og dermed også skimmelvækst.⁸

Og videre, ordret: «På grund af kravene til klimaskærmens lufttæthed må det kraftigt anbefales at undgå gennembrydning af dampspærren med spots, og i stedet placere spots i nedforskallede lofter. Hertil kan anvendes en tilbagetrukket dampspærre, dvs., at dampspærren er trukket op til 1/3 af isoleringstykkelsen tilbage fra loftfladen. Herved kan armaturer placeres og ledninger føres under dampspærren, uden at den gennembrydes.»⁸

Det er den samme tredjedel, som producenterne bruger som yderste grænse for foliens placering, og den er beskrevet nærmere i Tagordbogens opslag om 1/3-reglen. Med 300 millimeter isolering på loftet svarer det til, at folien må ligge op til 100 millimeter oppe, og det er rigeligt til både forskalling, kabler og en spotdybde.

LED-spots giver den samme utæthed som halogenspots. Forskellen ligger på brandsiden. BYG-ERFA oplyser, at halogen- og LED-spots typisk har 50 til 100 millimeter indbygningshøjde, men ned til 10 millimeter for LED, at en LED-pære typisk har 5 watt mod cirka 35 watt for en halogenpære med samme lysudbytte, og at halogenpæren derfor giver armaturet en høj overfladetemperatur, som stiller særlige krav til de omgivende materialer. Der findes ingen generelle regler for luft omkring armaturet, så producentens vejledning skal følges i hvert enkelt tilfælde.⁸

Det er værd at vide, at de tal, der cirkulerer på nettet om 50 millimeter fri afstand omkring armaturet og 25 millimeter over dets højeste punkt, står i DAFAs montagevejledning med henvisning til BYG-ERFA-blad (39) 02 06 26.² Det blad blev annulleret 11. december 2014 og erstattet af netop det blad, der fraråder gennembrydningen.⁹ Tallene er altså stadig DAFAs eget krav til deres system, men den oprindelige kilde bag dem er trukket tilbage.

RAW er lige så kortfattet: de fleste indbygningsspots udsender meget varme, en PE-dampspærre tager over tid skade af høje temperaturer, og derfor er den sikreste løsning en safeboks.³

Hvad er en safeboks, og hvordan tætnes den?

En safeboks er en lukket kasse af plast, der sættes op om spottet, så armaturet ikke rører isoleringen, og så dampspærren kan klæbes til boksens flange i stedet for til selve armaturet. DAFA formulerer kravet sådan: skal enheden gennembryde dampspærren, skal der anvendes en lufttæt bagdåse som for eksempel en safeboks, og dampspærren tapes til safeboksen og folien.²

BYG-ERFAs detaljetegning viser rækkefølgen. Spæret danner fast underlag for den klæbede samling, forskallingen til den indvendige beklædning monteres, dampspærren skæres ud til boksen, der monteres ekstra forskalling som underlag for boksen, boksen fastgøres med sine flanger i forskallingen, og flangen danner så det faste underlag for tape, klæber eller butylbånd. Først derefter kommer gipsen op, hullet til spottet bores, spottet monteres, og isoleringen lægges ud.¹⁰

Læg mærke til, at boksen sidder fast i forskallingen, før dampspærren klæbes til den. Den rækkefølge kan ikke laves om bagefter, og det er hovedgrunden til, at spots er så dyre at eftermontere i et loft, der allerede er tætnet.

En typisk safeboks til downlight måler 220 x 220 x 150 millimeter og er beregnet til maksimalt 1 x 35 watt halogen. Producenten skriver, at boksen monteres plant med forskallingens underside, at kablerne skal have trækaflastning, og at hullerne, hvor kablerne føres ind i boksen, efterfølgende skal tætnes for at undgå kondens i isoleringen.¹¹ Det sidste er let at overse. Boksen er ikke tæt, bare fordi den er lukket udadtil.

Hvad må du selv lave af elarbejdet?

Selve tætningen omkring en dåse er tømrerarbejde, du gerne må lave. Ledningerne er en anden sag.

Sikkerhedsstyrelsen har en liste over det elarbejde, en forbruger må udføre uden autorisation. På den står blandt andet at udskifte en afbryder i en eksisterende installation, at trække ledninger fra stikkontakter eller fra udtag til lamper, og at montere lamper i eksisterende udtag.¹² At etablere nye faste udtag i loftet står ikke på listen. Skal der nye spots eller nye loftdåser op, skal en autoriseret elinstallatør ind over, og det er en god idé at tale med ham om rækkefølgen, inden folien går op.

Hvordan tætner du en rørgennemføring?

Samme grundopskrift som ved kabler: fast underlag først, rør fastgjort til konstruktionen, folie skåret til uden folder, og derefter en manchet i den rigtige dimension.²

Vælg manchet efter rørets diameter og ikke efter, hvad der ligger i bilen. DAFAs Hi-tack rørkrave fås i tre størrelser, 260 x 260, 345 x 345 og 520 x 520 millimeter. Den mindste har fire forstansede markeringer: Ø12 millimeter til runde rør fra Ø15 til Ø25, Ø25 til rør fra Ø40 til Ø60, Ø45 til rør fra Ø60 til Ø90 og Ø70 til rør fra Ø90 til Ø110 millimeter.² RAWs rørmanchetter dækker Ø100 til 125 millimeter og Ø125 til 170 millimeter, og kan også laves på specialmål.³

Firkantede rør kan godt klares med en rund manchet, men samlingen mellem manchet og rør skal forsegles særskilt. DAFA kræver, at firkantede rør forsegles med den limegrønne fleksible tape mellem rør og krave.² RAW skriver, at der også skal tapes fra manchetten og ud på emnet.³

Varme rør skal isoleres først. DAFA er direkte: varme- og varmtvandsrør kan skade dampspærren, og de skal isoleres, så de ikke forårsager skade på folien.² En PE-folie, der ligger op ad et varmt rør i tyve år, bliver skør netop det sted, hvor den skal være tættest.

Går røret gennem en tung bagvæg i stedet for gennem loftet, ser detaljen anderledes ud. BYG-ERFAs tegning for kabler og rør i en tung konstruktionsdel viser, at gennemføringen i bagvæggen udføres 2 centimeter større end installationskablet, så der er plads til bagstop og fuge, og at der laves bagstop og fuges omkring kablerne.¹³

Hvordan slutter dampspærren til en aftrækskanal?

Aftrækskanaler fra køkken, bad og bryggers står ofte på loftet uden at nogen har set på dem i tredive år. Energiløsningen for efterisolering af loft skriver, at er der aftrækskanaler i loftet, skal disse efterses og eventuelt rengøres, og at undertag og dampspærre skal slutte helt tæt omkring kanalerne. Den tilføjer, at aftrækskanalerne bør være kondensisolerede.⁵ Det sidste er ikke en detalje: en uisoleret kanal, der løber gennem 300 millimeter kold isolering, samler kondens på ydersiden og drypper ned på dampspærren.

BYG-ERFAs tegning for en ventilationskanal i loftkonstruktion giver rækkefølgen. Ventilationsrøret fastgøres til underlaget, der etableres fast underlag af for eksempel 15 millimeter krydsfiner på lister, dampspærren skæres ud til røret, og der tætnes omkring røret med tape eller en præfabrikeret manchet.¹⁴

Hvad gør du, hvor skorstenen går gennem loftet?

Skorstenen er den eneste gennemføring, hvor du ikke må improvisere, fordi det handler om brand og ikke kun om fugt.

Eksempelsamlingen om energi advarer direkte mod at bruge de sædvanlige metoder: «Sædvanlige løsninger med tape og klæbemanchetter egner sig ikke til stålskorstene, på grund af den varme overflade.» Den skriver videre, at stålskorstene efter de europæiske skorstensstandarder kan udføres med meget tynd isolering, at nogle af dem bliver så varme, at de skal placeres i en ventileret skakt, og at det i det tilfælde bliver umuligt at opnå den fornødne tæthed af huset. For skorstene med mere isolering og dermed lav overfladetemperatur kan man bruge en løsning, der nedefra består af loftsring, to lag gipsplader, 25 millimeter forskalling, dampspærre, tape på en plade med hul til skorstenen, bøsningsrør og tætning mellem bøsningsrør og skorsten med brandsikkert fugebånd. Man skal altid sikre sig producentens eller forhandlerens accept af, at løsningen bruges til netop den skorsten.⁴

BYG-ERFAs tegning for en stålskorsten i loftkonstruktion viser den samme opbygning med loftkrave, låsetråd på flangen, isoleringsrørskål og en præfabrikeret manchet med flanger, der klæbes til dampspærren, alt sammen efter leverandørens anvisning. Isoleringen tildannes med luft omkring skorstenen efter leverandørens anvisning, og der etableres fast underlag af for eksempel 15 millimeter krydsfiner omkring gennemføringen.¹⁵

Hvor stort hullet skal være, afgøres af brandkravet og ikke af, hvad der er praktisk. Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 om brand siger, at CE-mærkede fyringsanlæg og aftrækssystemer har en ydeevnedeklaration, hvoraf minimumsafstanden til brændbart materiale ofte fremgår, og at det i de tilfælde er tilstrækkeligt at overholde de angivne afstande. Fremgår afstanden ikke af deklarationen, skal der for aftrækssystemer af beton holdes mindst 100 millimeter, og for røgrør mindst 3 gange røgrørets nominelle diameter, dog mindst 375 millimeter. For murede skorstene uden CE-mærkning er tallet 100 millimeter, og afstanden måles fra installationens udvendige side til brændbart materiale i væg og loft.¹⁶

Find derfor ydeevnedeklarationen på din skorsten, før du skærer i noget. Kan du ikke finde den, så ring til leverandøren, eller spørg skorstensfejeren, som kommer i huset alligevel.

Hvordan gør du loftlemmen tæt?

Loftlemmen er den gennemføring, du selv står i, og derfor den, der bliver glemt. Energiløsningen for efterisolering af loft har den med som punkt 9 på tjeklisten med en enkelt sætning: loftlemmen bør skiftes ud til en isoleret og tæt model.⁵ Samme sted står, at der skal være gangbro fra loftlemmen til alle relevante steder i tagrummet, for eksempel ovenlysvinduer og installationer, og at eksisterende gangbroer kan være med til at afstive huset, så de ikke bare må sløjfes.⁵

BYG-ERFAs detaljetegning for en loftlem i et let loft viser, hvordan folien føres. Der monteres udvekslinger i plan med undersiden af spærene, dampspærren skæres langs udvekslingernes kanter, og udvekslingerne danner så fast underlag for den klæbede samling. Selve lemmen får sin egen dampspærre monteret på sig, foldet i hjørnerne så der er et overskud af materiale, og folien fra lemmen føres frem og klæbes, hvorefter indfatningen monteres.¹⁷

Overskuddet af materiale i hjørnerne er pointen. En lem, der åbnes og lukkes hundrede gange om året, trækker i folien, og en stram folie flækker ved hjørnet.

Hvordan går dampspærren omkring et ovenlysvindue?

Ovenlysvinduer leveres med deres egen løsning, og den skal bruges. VELUX' dampspærrekrave BBX er en polyethylenkrave med formonterede gummiforseglinger langs siderne, som klikkes ned i en not i vinduets karm, og som derfra føres ud i loftet eller væggen og tapes til husets dampspærre med den medfølgende tape.¹⁸

BYG-ERFAs detaljetegning for ovenlys viser modtagelsen i konstruktionen. Der monteres lister på siden af spærfagene, der lægges fast underlag af for eksempel 15 millimeter krydsfiner på listerne, dampspærren føres parallelt med spærene hen over vindueshullet og skæres over midten af det faste underlag, og den præfabrikerede dampspærrekrave, som sidder i noten på vinduet, fastgøres på krydsfineren. Krydsfineren er det, der danner fast underlag for den klæbede samling.¹⁹

RAW beskriver samme samling som en klemt samling: påfør folieklæber eller butylbånd mellem de to dampspærrer, og klem med klemliste eller forskalling.³ Altså både klæb og et mekanisk hold, fordi kraven bliver trukket i, hver gang vinduet åbnes.

Hvordan tilslutter du dampspærren ved et vindue?

Ved et almindeligt vindue i en let ydervæg, for eksempel i en gavl eller en skunkvæg, løses opgaven med lysningsfolie eller med vinduets egen dampspærreflange.

BYG-ERFAs tegning viser flangevarianten: vinduesrammen monteres, dampspærreflangen klammes fast, rammen danner fast underlag for den klæbede samling, og overgangen mellem dampspærreflange og dampspærre klæbes. I hjørnerne foldes dampspærren 10 til 15 millimeter, så der er et overskud af materiale.²⁰

Bruger du lysningsfolie, har DAFA målene. Folien monteres på karmens yderside, inden vinduet sættes i, og karmen skal være tør, ren og fri for snavs og støv. Den føres i ét stykke omkring karmen og samles med 100 millimeter overlæg. Hjørner udføres med 1 til 2 centimeters fold, så folien kan nå helt ud i lysningens hjørne. Folien fastgøres cirka 30 millimeter inde på karmen, den må ikke rynke eller folde, og efter montagen skal samlingen trykkes, så maksimal vedhæftning opnås. Der skal fuges med folieklæber alle de vandrette steder, hvor lysningsfolien bruges, og folien tåler direkte sollys i 3 måneder.² RAWs lysningsfolie fås i 20 og 35 centimeters bredde.³

Fold folien ind på vinduet, mens det sættes i, så den ikke bliver revet i stykker under monteringen.²

Hvordan kommer folien forbi spær og hanebånd?

Her er der to helt forskellige situationer, og de kræver hver sin løsning.

Går folien hen over spæret, altså under spærfoden eller under hanebåndet i én ubrudt bane, skal den bare fastholdes. DAFA anviser en klemliste, der fastgøres med klammer for hver 100 millimeter.²

Bryder spæret eller hanebåndet gennem folien, skal der en krave om. DAFAs spærfodskrave er en 2k-støbt plastkrave med en fleksibel tætningslæbe, der passer til 45 millimeter spærtræ, og som også bruges til bjælkelag, skunkstolper og hanebånd. Er emnet bredere end kraven, hvad et hanebånd typisk er, bruges to kraver, monteret fra hver sin side af emnet.²

Rækkefølgen betyder noget for, hvor svært det bliver.

• Monterer du kraven før folien, skal den understøttes i top og bund, for eksempel med et ekstra stykke forskalling. Kraven tilskæres, så den passer præcist til emnet, og hæftes midlertidigt til underlaget. Først derefter tilskæres dampspærren i hjørnet, hvor emnet bryder folien.²
• Monterer du kraven på folien, skal der først etableres fast underlag, som ifølge DAFA bedst udføres af 15 millimeter krydsfiner. Kraven holdes 10 centimeter fra folien, mens beskyttelsespapiret fjernes, og presses så den lukkede ende slutter tæt mod emnet, samtidig med at den skubbes ind til folien.²

I begge tilfælde forsegles den åbne ende med tape, og skal to kraver samles, skal overlægget mellem dem være mindst 5 centimeter.²

BYG-ERFAs tegning for skråvæg og hanebånd viser den samme løsning i praksis: lister monteres på siden af spæret, fast underlag af 15 millimeter krydsfiner lægges på, der monteres ekstra forskalling ved hanebåndet, og der tapes eller klæbes omkring hanebåndet med tape eller en præfabrikeret manchet. Tegningen har desuden en note om, at der er brandkrav til hanebånd, og henviser til eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri.²¹

Et forbehold om overlægget: BYG-ERFAs detaljetegninger angiver mindst 50 millimeter overlæg over midten af spæret,²¹ mens DAFA og RAW begge kræver mindst 100 millimeter.²³ Følg producentens tal for det system, du har købt. Det er dem, en eventuel funktionsgaranti hviler på.

Hvad gør du ved remmen og ydervæggen?

Afslutningen mod ydervæg og rem er beskrevet med mål på siden om montering på loftet, hvor folien føres 50 millimeter op ad spærside, hanebånd og ydervæg eller rem og tapes fast eller klemmes bag en liste med fugebånd eller fugemasse.⁵ Her er de to ting, der handler om selve tilslutningsdetaljen.

Rækkefølgen ved en bærende indervæg. BYG-ERFAs tegning for tilslutning mod rem viser, at den bærende indervæg på tværs af spærfagene monteres før tagkonstruktionen, at remmen monteres på indervæggen, at remmen primes og får klæber på, for eksempel butylbånd eller folieklæber, og at spærene derefter monteres på remmen. Dampspærren lægges langs spærene med mindst 50 millimeter overlæg, og samlingerne tapes med spæret som fast underlag.²²

Borestøv under folien ved murremmen. DAFA advarer om en fejl, der er svær at få øje på bagefter: ved fastgørelse af remme er det vigtigt at sikre, at borestøv fra tegl- eller betonvæggen ikke løfter folien. Remmen skal være presset tæt mod underlaget, inden hullet bores, og er der borestøv mellem folie og væg, skal det fjernes, og der skal udlægges en ny butylfuge.²

Hvordan laver du et tæt hjørne?

Et hjørne er tre flader, der mødes, og det er derfor det sted, hvor en tilskåret folie sjældent bliver tæt. Løsningen er en præfabrikeret hjørneklods.

DAFA har både et indvendigt og et udvendigt hjørne til lukning af dampspærren ved vægge, lofter og lysninger med en vinkel på 90 grader. Hjørnet monteres uden på dampspærrefolien, og en klat folieklæb i hvert hjørne gør det nemmere at få tapen på. Alle hjørnets kanter tapes, tapen placeres centreret over samlingen, og overlægget må ikke rynke eller folde.²

BYG-ERFA har tegninger for både det indadgående og det udadgående hjørne, hvor dampspærren monteres parallelt med vægstolperne og samles med mindst 50 millimeter overlæg over midten af en vægstolpe, så stolpen danner fast underlag for den klæbede samling.²³ Princippet er det samme som overalt ellers: læg samlingen der, hvor der er noget bag ved at trykke imod.

Til de emner, hvor ingen færdig krave passer, altså skæve og runde kanter, har DAFA et butylbånd kaldet Multi Sealing, som presses kraftigt mod emnet og folien, og en tætningsmasse, der påføres i strenge og kan pensles ud over en større flade. Ved tætningsmassen skal der sikres en aflastningsfold i folien umiddelbart før klæbeområdet.² Aflastningsfolden går igen ved alle klæbede tilslutninger til tunge bygningsdele, og den er der, fordi huset bevæger sig, og fugen skal have noget at give af.

Hvad koster tilbehøret?

Folien selv koster under 7 kroner kvadratmeteren. Tilbehøret til gennemføringerne er langt dyrere pr. styk, og det er her, budgettet bliver afgjort, hvis loftet har mange gennembrud.

• En DAFA kabelkrave 195 universal koster 74,95 kroner hos BAUHAUS.²⁴
• En VELUX dampspærrekrave BBX 0000 til ét ovenlysvindue koster 361,95 kroner hos Silvan.²⁵

Priserne er aflæst 16. august 2026. Regn med, at hver gennemføring koster et sted mellem 50 og 150 kroner i manchet, plus tape og et stykke krydsfiner. Har du 15 gennembrud i loftet, er tilbehøret dyrere end folien til hele fladen. Det er endnu et argument for at flytte kablerne ind under folien i stedet for at tætne dem hver især.

Hvornår skal hver ting monteres?

Rækkefølgen er den halvdel af arbejdet, der ikke kan laves om. DAFA formulerer det som et projekteringskrav: det er især vigtigt, at montagerækkefølgen planlægges således, at dampspærrefolier, tape, kraver og lignende ikke udsættes for unødige belastninger.²

En brugbar rækkefølge på et loft med gennemføringer ser sådan ud.

1. Alle rør, kanaler, kabler, dåser og bokse trækkes og fastgøres til konstruktionen.
2. Fast underlag etableres omkring hver gennemføring, forskalling eller 15 millimeter krydsfiner.²³
3. Safebokse og loftlemsudvekslinger monteres, så deres flanger og kanter kan tage klæbningen.¹⁰¹⁷
4. Dampspærren rulles ud og skæres til ved hver gennemføring, uden folder.
5. Manchetter og kraver monteres, og alle samlinger tapes og trykkes ind i folien.
6. Isoleringen lægges ud, og gangbroerne hæves.⁵

Alt, hvad der bliver hængende til efter punkt 6, skal graves frem igen.

De fejl, der går igen ved gennemføringer

1. Tape direkte på et frithængende stykke folie. Uden forskalling eller 15 millimeter krydsfiner bagved holder samlingen ikke.²³
2. En krave klippet op til et emne, der ikke er forstanset. DAFA forbyder det direkte, fordi klæberen så mangler bagved snittet.²
3. Spots ført gennem folien uden safeboks. BYG-ERFA fraråder gennembrydningen helt.⁸
4. Kabelhullerne i safeboksen glemt. Producenten kræver, at de tætnes, ellers får du kondens i isoleringen.¹¹
5. Tape og klæbemanchet brugt på en stålskorsten. Det er udtrykkeligt frarådet på grund af den varme overflade.⁴
6. Uisolerede varmerør og aftrækskanaler op gennem folien. Rørene skal isoleres, og kanalerne bør kondensisoleres.²⁵
7. Loftlemmen glemt. Den skal skiftes til en isoleret og tæt model, og folien på lemmen skal have overskud i hjørnerne.⁵¹⁷
8. En beskadiget krave repareret med tape. Ødelagte løsdele som kraver, hjørner og lysningsfolier skal kasseres, og de må ikke repareres eller genanvendes.²³

Bliver der revet hul i selve folien undervejs, gælder de almindelige grænser: huller under 2 kvadratcentimeter og flænger under 10 centimeter kan tapes, alt større kræver et nyt stykke folie med mindst 10 centimeter overlæg og fast underlag under samlingen.³²

Opdateret 2026-08-16. 25 kilder.